Ring eller skriv til os for
yderligere information
Danish Volunteers
info@danishvolunteers.com
tlf. 31951402 eller 31951403
Hvem er vi?
Danish Volunteers formidler frivilligt arbejde/volontørarbejde, spanskundervisning og indkvartering i Guatemala. Vi hjælper desuden med at skabe kontakt til relevante praktiksteder i forbindelse med pratikophold.
I modsætning til f.eks. Danmark er store dele af både skolevæsenet og den sociale sektor i Guatemala baseret på frivilligt arbejde. Derfor giver det mening at udføre frivilligt arbejde i Guatemala, da arbejdet i mange tilfælde ellers ikke bliver gjort.
Vi er interesserede i at lave meget individuelt tilrettelagte ophold både hvad angår indhold, opholdets længde og rejsetidspunkt.
Vi koncentrerer det frivillige arbejde om projekter, som vi har personligt kendskab til, og som repræsenterer forskellige områder f.eks: børnehave, skole, naturbevarelse og andre sociale projekter.
Vi er besluttet på at holde et prisniveau, som forhåbentlig giver mange - både unge og ældre - mulighed for at rejse og opleve på netop denne særlige og intense måde.
Læs mere om frivilligt arbejde, spanskundervisning og vores indkvarteringsformer. Eller ring eller skriv til os for yderligere information eller blot for en uforpligtende samtale om et evt. volontørophold i Guatemala.
Danish Volunteers i Danmark
Hvem får jeg i røret, når jeg ringer til Danish Volunteers?
Lasse Johansson
Kandidatstuderende ved Københavns Universitet og daglig leder af Danish Volunteers.
Inger Johansson
Lektor ved Pædagogseminariet i Aalborg og daglig leder af Danish Volunteers
Danish Volunteers i Guatemala
Vi har i Danish Volunteers tilknyttet en række nøglepersoner i Guatemala.
Álvaro Gómez
Lokal guide og kontaktperson i Antigua
Álvaro er din lokale guide og kontaktperson i Antigua. Han står for afhentning i lufthavnen og for alle eftermiddagsudflugter/aktiviteter.
Verónica Quiñonez
Direktør på spanskskolen i Antigua
Verónica er direktør på spanskskolen i Antigua. Hvis du har spørgsmål vedr. spanskundervisningen, mens du er i Antigua, kan Veónica altid hjælpe.
Aracely
Sekretær på spanskskolen i Antigua
Udover at være sekretær på spanskskolen er Aracely også er din kontaktperson i forbindelse med det frivillige arbejde i Antigua.
Enrique Díaz
Direktør på spanskskolen i Xela
Enrique er direktør på spanskskolen i Xela. Han er altid behjælpelig, hvis du har spørgsmål vedr. undervisningen, arbejdet eller eftermiddagsaktiviteterne.
Gabriela (Gaby) Díaz
Lokal guide og kontaktperson i Xela
Gaby er din lokale guide og kontaktperson i Xela. Hun er desuden din kontaktperson ifm. det frivillige arbejde.
