Ring eller skriv til os for
yderligere information
Danish Volunteers
info@danishvolunteers.com
tlf. 31951402 eller 31951403
Tag på udlandspraktik i Guatemala med Metropol og Danish Volunteers
I 2010 var Therese fra læreruddannelserne Metropol i praktik på landsbyskolen Jardin del Amor ikke så langt fra Antigua. Nedenfor kan du læse om Thereses oplevelser på projektet. Kunne du tænke dig at komme i pratik på Jardin del Amor så kontakt os på telefon eller Email.
Jeg tog kontakt til den danske organisation Danish Voluteers. De har kontakt til mange forskellige projekter i Guatemala. De kontaktede det projekt, som jeg skulle hen til og hjalp mig med at få et sted at bo, mens jeg var i landet, en sprogskole osv. [...] Det eneste minus ved at rejse med Danish Volunteers var, at det var svært at komme i kontakt med dem, og de var langsomme til at svare. Til gengæld var der styr på tingene i landet, så jeg følte mig aldrig overladt til mig selv.
Jeg blev f.eks. hentet i lufthavnen i Guatemala City og kørt direkte til den familie, jeg skulle bo hos i Antigua. Det var en fantastisk familie, hvor moderen indledte med et ”bienvenidos a Antigua ”, sagt meget langsomt. Jeg måtte smile indeni mig selv, fordi jeg intet problem havde med at forstå hende, og hun gjorde sig sådan en umage, men hun kunne jo ikke vide om jeg forstod hende. Næste dag mødtes jeg med Alvaro, som havde hentet mig i lufthavnen, og han viste mig rundt i Antigua. Jeg har været der før, men det nænnede jeg ikke at fortælle ham. Han viste mig også hvor sprogskolen lå. Cirka en uge senere viste sekretæren fra sprogskolen mig, hvordan man kom ud til mit projekt. Så på den måde kom jeg godt i gang, men både at lære spansk og undervise på projektet Jardin de Amor
Jardin de Amor er både et socialt projekt og en skole. Det betyder, at der udover almindelig undervisning gives ét måltid mad om dagen til eleverne. Dertil kommer at skolen har mindre projekter med at undervise mødrene i forskellige emner. Skolen har tre klasser om formiddagen, en for de yngste (mit gæt er at de er mellem 5 og 8 år), to for de ældre, hhv. én klasse for dem, som aldrig har gået i skole, og én for dem som har gået lidt i skole. Om eftermiddagen har de også tre klasser, men kun for de større børn. Projektet er placeret i en mindre by ved navn Santa Maria de Jesús, som kun ligger 20 minutters kørsel med den lokale minibus fra byen Antigua. Jardin de Amor tilbyder undervisning til alle børn, og bliver især besøgt af de fattigste, fordi der ikke er krav om, at eleverne skal købe bøger eller skoleuniformer. I princippet er det gratis at gå i skole i Guatemala, men kravet om skoleuniformer og køb af bøger gør det umuligt for fattige forældre med mange børn at sende deres børn i skole. Skolen lever udelukkende af donationer, og derfor er det ret tilfældigt hvad de har af materialer. De får rigtig mange farver, børnebøger (desværre ofte på andre sprog end spansk) og papir, men ikke særlig mange skolebøger i klassesæt.
Santa Maria de Jesus ligger et godt stykke oppe ad vulkanen Agua, som rejser sig syd for byen Antigua.
På skolen begyndte dagen klokken 8. Som lærer, skulle man sørge for at være der en smule før 8. Men det reelle starttidspunkt lå mellem 8.05 og 8.30. Alt efter hvornår eleverne kom dumpende. Derefter kunne undervisningen begynde. Timerne gik fra 8 til 10, derefter var der en halv times pause. Klokken 10.30 fik alle eleverne en lille skål mad, som bestod af suppe, risengrød eller lignende. Derefter gik undervisningen i gang igen indtil eleverne havde fri klokken 11.50. Dermed var min dag på Jardin de Amor slut, men det var arbejdet ikke. Turen gik hjem til Antigua, hvor jeg efter et måltid hos familien satte mig til at forberede mig til næste dag samt evaluere dagens undervisning. Jeg brugte enormt meget tid på forberedelse, da jeg ikke havde særlig mange materialer, og dem jeg havde, var til helt andre klassetrin. Derfor brugte jeg meget tid på at tegne de ark, som vi skulle bruge i undervisningen, hvorefter jeg næsten hver morgen besøgte en kopi-shop, som lå i Santa Maria de Jesus, for at kopiere. Så jeg fik ofte en god snak med damen, som havde butikken.
[...]
Jeg er så glad for, at jeg at tog af sted. Jeg havde så mange gode oplevelser både med børnene på skolen, lærerne og alle mulige andre som jeg mødte. Så jeg ville ikke være den oplevelse foruden. Jeg er ikke ked af at jeg tog alene af sted. Det gav mulighed for at møde rigtig mange mennesker, som jeg ikke ville have mødt ellers. Det hjalp nok også en del, at jeg kunne spansk. Til jer, der overvejer at tage af sted, kan jeg kun sige, gør det!! Det er fantastisk, du behøver ikke kan kunne spansk, man kan tage et sprogskoleophold inden, og hvis du rejser ned Danish Volunteers, så hjælper de dig med det hele.
