Sitemap   |   Print side   |

 

Ring eller skriv til os for yderligere information

Danish Volunteers    
info@danishvolunteers.com     
tlf. 31951402 eller 31951403

Kvindefængslet (Xela)

Kvindefængslet

Projektet Prisión de las Mujeres har til formål at støtte de kvinder, der sidder i arrest i Xela. Det frivillige arbejde sigter på, gennem undervisning i skrivning, matematik, computer og kunsthåndværk, at give de indsatte kvinder bedre mulighed for at få et job, når de løslades.

I arresten sidder omkring 40 kvinder. Kvinderne sidder inde i op til 2 år og venter på en domsafsigelse. De er arresteret for f.eks. tyveri, narkoforbrydelser, mord og lign. Beklageligvis fungerer det retslige system i Guatemala elendigt.

Hjælp fra volontører er tiltrængt i arresten. Arbejdets karakter afhænger helt af volontøren. Undervisning i læsning og skrivning, matematik, engelsk, kunsthåndværk mhp. salg, idræt/motion, musik, teater osv. er alt sammen muligt. Alt kan bruges, for uden volontører foregår der ingenting i kvindernes hverdag. Det frivillige arbejde har først og fremmest til formål at give kvinderne nogle kompetencer, så de kan få et job, når de løslades.

Arbejdet kan være hårdt og kræver stor selvstændighed, men de indsatte er søde og gæstfrie, og arbejdet er meget givende, fordi hjælpen er så tiltrængt. Desuden er der virkelig god mulighed for at give den en skalle med at øve spansk.

Som på alle vores projekter er forskellige former for donationer, hvad enten de er økonomiske eller andet, velkomne. Rådfør dig altid hos os inden afrejse om fremgangsmåden. Donationen skulle jo gerne nå den rette modtager!

NB: Projektet har indtil videre udelukkende modtaget kvindelige volontører.

Tilbage