Sitemap   |   Print side   |

 

Ring eller skriv til os for yderligere information

Danish Volunteers    
info@danishvolunteers.com     
tlf. 31951402 eller 31951403

Husbygningsprojektet De Casas a Hogares i Antigua

Huse til fattige familier

Projektet ved navn De Casas a Hogares (From Houses to Homes) har til formål at støtte lokalsamfundet i højlandet omkring Antigua ved bl.a. at bygge huse til fattige familier. Projektet støtter også efterfølgende familierne med hjælp til medicin, skolegang etc.

Over en million mennesker i Guatemala bor i skure af blikplader, majsplanter, plastikposer og lignende. De bor ofte en hel familie (dvs. 5-10 personer) i samme rum. Familien sover og laver mad i samme rum.

De Casas a Hogares blev stiftet af amerikaneren Joe Collins, som i dag bor i Antigua. Til daglig ledes projektet af Joe og guatemaltekeren Óscar. Primo 2010 har projektet bygget huse til omkring 1300 mennesker.

Hvordan udvælges familierne? Nogle familier henvender sig til projektet med ønske om at få et hus, andre familier finder Joe og Òscar selv frem til. Familierne besøges uanmeldt flere gange i løbet af et antal måneder. De familier, som ikke gør fremskridt, dvs. ikke er i stand til på egen hånd at forbedre deres økonomiske situation, bevilliges et hus. Projektet stiller blot som krav, at familierne ejer grunden, hvor huset bygges.

Som volontør/frivillig på Casas deltager man helt konkret i konstruktionen af et hus. Det tager i alt 6 dage at bygge huset, og arbejdet sker i samarbejde med andre frivillige og lokale håndværkere.

Volontører på Casas betaler 250-500 USD til projektet. Pengene går til materialer til huset. Materialer til et helt hus koster 1.500 USD. Har du ikke 250-500 USD, så kontakt os. Vi kan måske hjælpe med ideer til, hvordan du kan rejse pengene.

Sydvestfyns Efterskole og Danish Volunteers bygger hus til guatemaltesisk familie

Familien Marroquín Garcías hus

Sydvestfyns Efterskole og Danish Volunteers donerer (marts 2010) et hus til familien Marroquín García.

Tilbage