Sitemap   |   Print side   |

 

Ring eller skriv til os for yderligere information

Danish Volunteers    
info@danishvolunteers.com     
tlf. 31951402 eller 31951403

Casa Jackson - døgninstitution for underernærede børn

Casa Jackson

Casa Jackson er en døgninstitution for underernærede børn beliggende i byen San Felipe lige uden for Antigua. Børnene henvises fra hospitaler og sociale myndigheder og er på institutionen gennemsnitligt seks måneder. Der er plads til 20 børn på institutionen, og de er alle mellem nul og fire år. Børnene er på mange måder ikke allerssvarende udviklet - hverken fysisk eller psykisk. Projektet har til formål at skabe de rammer, der er nødvendige for, at barnet kan udvikle sig normalt, at udbrede kendskabet i Guatemala til ernæringsrigtig kost, at støtte børnenes forældre, så de selv er i stand til at varetage barnets psykiske og fysiske behov.

Der er ansat seks-syv personer på projektet, herunder en diætist, en læge, en kok og plejepersonale. Alle børnene har pga. af deres problemer stort behov for voksenkontakt - både til generel omsorg og mere målrettede udviklingsopgaver. Derfor har Casa Jackson altid brug for frivillige, eksempelvis sygeplejersker, pædagoger osv. Andre frivillige kan selvfølgelig også yde et væsentligt bidrag på projektet. Arbejdet som frivillig består i som det vigtigste at yde omsorg og derudover en række praktiske opgaver.

Som frivillig på Casa Jackson indgår man i en vagtplan, som man aftaler med personalet på stedet. Der er brug for hjælp hele døgnet rundt, alle ugens dage og året rundt. Projektet holder af indlysende årsager aldrig fri. Aracely, sekretæren på spanskskolen i Antigua, er din kontaktperson i forbindelse med arbejdet på Casa Jackson. Hun følger dig til projektet den første dag og er i det hele taget behjælpelig, hvis du har spørgsmål til det frivillige arbejde, mens du er i Antigua.

Tilbage